Regelbogen
Regler for DWF's sportslige aktiviteter
Her er Regelbogen 2013-14 og midlertidige bestemmelser 2013, der er gældende fra 1. april 2013.: (Midlertidige bestemmelser 2013 kommer om kort tid)
Hent Regelbogen 2013-14 her.
Hent midlertidige bestemmelser 2013 her.
Regelbogen regulerer den sportslige del af aktiviteterne i Dansk Western Forening. Regelbogen har til formål at give rytterne, publikum samt arrangørerne, en sikker, etisk og tryg ramme for westernsporten i DWF's regi.
Reglerne tilstræber at være fair og sportsligt korrekte. Uanset de gode meninger, vil der desværre altid være en eller anden der føler at regelsættet rammer dybt uretfærdigt, men ser man efter, vil man ofte opdage, at det ikke er helt så uretfærdigt, og at der for manges vedkommende er indbygget gode alternativer.
Synes man at en regel er uforståelig eller virker uretfærdig, må man ikke være bange for at kontakte os i DWF's bestyrelse. Her vil man komme i dialog med de rette til at besvare spørgsmål og formidle bekymringer og gode forslag.
Regelbogen 2013-14 er nu blevet 2-årige. Det vil sige at vi de næste 2 år har samme regelbog. Det eneste der naturligt vil blive justeret er de midlertidige bestemmelser. Vi er altså nu gået i gang med den der skal komme 2015. Selvom det forekommer langt ude i fremtiden er der allerede nu beslutninger der skal tages for at sikre fremtiden
DWF er med i et internationalt samarbejde med flere af de store europæiske forbund for at nå frem til en fælles forståelse af de grundlæggende principper og regler. Det at DWF's regelbog skal sikre at man rider efter samme regler i nord og syd, samt øst og vest, skal ikke forhindre os i også at se udover den danske grænse. Det er ikke længere en uopnåeligt drøm at man med sin DWF-licens i bagagen kan starte stævner ud over Europa og alligevel havde de samme grundlæggende regler at ride efter.
Regelbogen for 2013-14 byder på en del nyheder og at gennemgå dem her i detaljer vil tage for meget plads. Men vi vil dog her nævne lidt i stikordsform.
- Valgfrit bid i division 3.
- Division 4 til 1 er opdelt i A (voksenrytter) og B (ungdomsrytter).
- Endnu større frihed for arrangører af shows.
- 3 nye roping klasser.
- Begrænsninger for status 4 rytterens start muligheder i klasser med flere deltagere på banen samtidigt er ophævet.
- Ranch riding er erstattet af ranch pleasure.
- 3 års heste kan ikke startes under rytter.
Nogle begrænsninger er gjort af sikkerhedsmæssige årsager, andre er gjort af etiske grunde. I DWF mener vi for eksempel: At en så betydningsfuld titel som Danmarksmester let mister troværdighed, når alt man skal gøre, bare er at betale startpenge og medlemsgebyr. Vi vil hele tiden justere kvalifikationskravene så en mesterskabstitel i DWF's regi er troværdig.
VI håber på en god og spændende sæson 2013.
Herunder er de gamle regelbøger
Midlertidige bestemmelser 2012
Midlertidige bestemmelser 2011
Mangler du Adobe Reader (PDF)?
Senest opdateret (Onsdag, 17. april 2013 20:38)



